DANİMARKANUÇE

Ankara’nın mülteci oyunu

Ankara’nın Avrupa’ya karşı kullandığı mülteci kıskacını, Kürtlerin tekrar zor durumda kalması için kulllanmasına izin vermeyelim diyor Politiken gazetesi makale yazarı Christoffer Emil Bruun.

Christoffer Emil Bruun göre en doğru çözüm, Türkiye’nin Avrupa Birliğin üyeliğine doğru yapılacak gerçek müzakerelere karşılık, Kürtlerle yapılması gereken barış antlaşması.

Devamı danimarkaca:

Fjern de kurdiske oprørere fra terrorlisten
Terrorstemplet står i vejen for et konstruktivt samarbejde med en stærk kurdisk region.

Der er brug for mere ro i Mellemøsten, hvis vi skal få styr på folkevandringen til Europa, som borgerkrigen i Syrien har sat i gang.

Et af bedste steder at finde fredelige områder til flygtningelejre i nærområderne er den kurdiske region, som dækker det nordlige Syrien, det nordlige Irak og det sydlige Tyrkiet.

Desværre spærrer Tyrkiet for muligheden. Siden tyrkerne i sommer langt om længe indtrådte i alliancen med Vesten om at bekæmpe Islamisk Stat, har de navnlig smidt bomber over deres egentlige ærkefjende, kurderne.

I begyndelsen af året blev kurdiske oppositionsledere i Tyrkiet fængslet for at sige, at der ville komme et Kurdistan i det næste århundrede. Da den tyrkiske præsident Erdogan skulle forklare sig, sagde han, at der ikke findes noget kurdisk problem, men »der er et terrorproblem«.

Forklaringen viser, hvad det djævelske t-ord kan betyde i international politik. Som vi har set det igen og igen de seneste 15 år, ophæver begrebet ’terror’ almindelig retssikkerhed og indvarsler en særlig tilstand, hvor alt er muligt.

Det kurdiske problem opstod tilbage ved udgangen af Første Verdenskrig, da England, Frankrig og Italien gav løfter om et frit Kurdistan.

Vi må ikke lade Ankara bruge flygtninge-klemmen, de har på Europa, til at lade kurderne i stikken endnu en gang

Men ud af det opløste Osmannerriges ruiner voksede et selvbevidst og nationalistisk Tyrkiet, som først erobrede det spæde Kurdistan og derefter lykkedes med at lande en ny traktat, hvor kurderne var fordelt ud på Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Siden har kurderne været en af verdens største hjemløse minoriteter med omkring 50 millioner mennesker.

Fra 1978 og frem har den militante kurdiske bevægelse PKK ført en ’frihedskamp’ for kurderne. For nogle år siden var man tæt på en form for fredsaftale, som i sidste ende viste sig at være en fantasi.

Der er ingen tvivl om, at PKK har masser af blod på hænderne. Omvendt er det utænkeligt, at en løsning på det kurdiske problem kan ske, uden at PKK er del af den. Men da PKK er på EU’s terrorliste, er det næsten umuligt at skabe rammerne for forhandling.

Tværtimod giver man tyrkerne et alibi til at bekrige kurderne, selv om det var hensigten, at de først og fremmest skulle kaste sig over Islamisk Stat.

For at gøre billedet endnu mere absurd er Vesten i realiteten allerede allieret med PKK. Alliancen mod IS samarbejder nemlig med de kurdiske styrker YPG/YPJ, som er i koalition med PKK. Derfor giver det absolut ingen mening, at Tyrkiet samtidig bomber kurderne.

Det er en helt umulig situation, som bedst kan løses, hvis vi fjerner PKK fra EU’s terrorliste og derfra begynder en forhandling.

Den nemmeste løsning ville være at bytte en fredsaftale med kurderne med en reel udsigt til, at Tyrkiet bliver del af EU

Terrorlister har generelt vist sig at være dybt problematiske, og det er på tide, at de bliver taget op til revision.

I Columbia er der i øjeblikket godt gang i fredsforhandlinger med oprørsgruppen Farc. Det er en 60 år gammel konflikt, som blev forværret, da Farc efter 2001 fik terrorstemplet. Her kom Norge til at spille en diplomatisk nøglerolle, fordi landet ikke er medlem af EU.

For mange europæere har kampen for det kurdiske mindretal en em af den yderste venstrefløjs revolutionsromantik. Det betyder, at en hel generation ikke ser nøgternt og rationelt på den aktuelle situation, men hænger fast i gamle idiosynkrasier.

Tyrkiet har i høj grad kontrol over, hvor mange flygtninge fra området omkring Syrien der kommer til Europa. Men vi må ikke lade Ankara bruge flygtningeklemmen, de har på Europa, til at lade kurderne i stikken endnu en gang. Det er en kortsigtet strategi, som bygger på en type alliancetroskab, som hører fortiden til.

Den nemmeste løsning ville være at bytte en fredsaftale med kurderne med en reel udsigt til, at Tyrkiet bliver del af EU. Desværre har både Tyrkiet og EU på det punkt bevæget sig den forkerte vej de seneste år. Alligevel er det den retning, man må gå, hvilket EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, også erkendte under et topmøde i november.

I Danmark har vi en særlig historie med kurderne. Først gav vi sendetilladelse til tv-stationen Roj TV, men den blev siden inddraget efter pres fra Tyrkiet og en speget retssag. Det var et uskønt forløb, og det ville være helt på sin plads at genoptage det kurdiske spor, som i sin tid gav tv-stationen sendetilladelse.

Men i første omgang må vi arbejde på, at EU fjerner PKK fra terrorlisten.

Daha Fazla Göster

Bir yanıt yazın

Bu site, istenmeyenleri azaltmak için Akismet kullanıyor. Yorum verilerinizin nasıl işlendiği hakkında daha fazla bilgi edinin.