Celal DeveciEDİTÖR'DENYAZARLARIMIZ

At være og ikke være. Det er hele sagen!

Celal Deveci

Celal Deveci

Kuşca'da doğdu. ilk ve orta eğitimini Kuşca ve Cihanbeyli'de yaptı. Lise ve üniversite eğitimini Danimarka'da bitirdi.
Daha önce sosyal pedagog ve öğretmen olarak çalıştı. Psikolojiyi yüksek lisans seviyesinde bitirdikten sonra, 2004 bu yana psikolog olarak çalışmakta.

Yazarın tüm yazılarını göster

Betydningen af menneskers ønske om at være en del af et socialt og kulturelt fællesskab har gennem historien været et centralt tema for blandt andre filosofer og psykologer.

Tragedien om den danske prins Hamlet er et godt eksempel på menneskets søgen efter sandheden om at være noget. Hamlets berømte citat: “at være eller ikke være, det er spørgsmålet” er udtryk for absolutte modsætninger.
Hvis vi skulle tro på Hamlet vil intet menneske på en gang være levende og død; enten er man levende, og så er man ikke død; eller man er død, og så er man ikke levende.
Hamlet udelukker på denne måde muligheden for at vi mennesker kan rumme forskellige identiteter eller mange ting på en gang.

Modsat Hamlet mente den danske filosof Søren Kierkegaard, at modsætninger kan være relative, og at vi mennesker kan rumme mange små modsætninger. Han ændrede derfor Hamlets citat således: ”at være og ikke være, det er hele sagen”.

Ja, at være og ikke være, det er hele sagen! Dette er også sagen, mange kurdere er optaget af. Hvad er så sagen for kurderne? Hvilke udfordringer har de danske kurdere, når disse eksistentialistiske spørgsmål dukker op?

Disse eksistentialistiske spørgsmål har kurderne stillet sig selv gennem generationerne. For kurderne har sagen handlet om at overleve som et folk, at have et selvstændigt identitet og om at videregive deres sociale, kulturelle og historiske værdier til deres børn, eftersom de har været udsat for massiv modstand og undertrykkelse af fremmede magthavere i deres land.

Kurderne er kendt for at have en stærke fællesskabsfølelse. De har værdsat det at være fri og være uafhængig af etablerede systemer og magter.

Kurderne er historisk et fordrevet folk, og en del af deres vandring er endt i Danmark. De første kurdere kommer til Danmark i slutningen af 1960’erne.
Det er lykkedes den ældre generation at bevare deres identitet og kultur, samtidig med, at de har forsøgt at blive en del af Danmark.

Men den eksistentialistiske sag om ”at være og ikke være” får stor betydning for de yngre generationer, der er født og opvokset i Danmark. Når vi ser på de unge kurdere, må vi konstatere, at de som alle de andre unge i samfundet står overfor mangeartede krav, forventninger og ikke mindst muligheder. De unge skal selv finde deres identitet i en globaliseret verden med globale ideer og idealer, hvor det ikke længere er nok at orientere sig mod sin egen lille sociale og etniske gruppe.

Det bliver en udfordring for de unge kurdere på samme tid at indfri forventninger fra deres familie, og at indfri forventningerne fra det omgivende samfund, hvor den enkelte kan være del af multiple fællesskaber og dermed have og skabe flere identiteter. For mange unge betyder det, at de bliver stærke og robuste og formår at drage nytte af alt det bedste fra alle de arenaer, de befinder sig på. De både ”er og ikke er”, og den ene identitet udelukker ikke den anden, men identiteterne komplementerer hinanden.
Andre unge bliver voldsomt udfordrede af de forskellige forventninger . De bliver i stedet rodløse og marginaliserede, og det opleves omkostningsfuldt at være ung minoritet i et flerkulturelt samfund.

Vi ved, at når mennesker bliver presset på deres eksistens, reagerer de ofte med at lukke sig inde i små fællesskaber, hvor de møder anerkendelse og tryghed. Det er ofte tale om en etnisk eller religiøs tilhørsgruppe.

Vi ved også, at når mennesker er socialt aktive og organiserer sig i bredere sociale fællesskaber, vil det være i stand til at omgå marginalisering og eksklusion af samfundet.

I hverdagen er jeg optaget af samfundet og dets mennesker generelt, og specifikt i forhold til os kurdere i Danmark. Området er stort og kan belyses fra forskellige vinkler, og jeg vil med mellemrum skrive om udvalgte aktuelle sociale og kulturelle temaer med udgangspunkt i den kurdiske minoritet i Danmark.

Daha Fazla Göster

Bir cevap yazın

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Göz Atın

Kapalı