Dünya’da ülkesi olmayan tek halk: Kürtler
Türklerle Kürtlerin anlaşmamazlığı 1. Dünya Savaşından beri devam eden bir anlaşmazlık. Birinci Dünya Savaşının sonunda İngiltere ve Fransa her ne kadar bir Kürdistan’dan bahsetmişlersede, Kürtlerin ülkesi o zamandan beri dört parçaya bölünmüştür.
Türklerin en büyük korkusu Kürt kimliği olmuştur. Amerikanın CIA Factbook kayıtlarına göre bugün Suriye’de 2 milyon, Irak’ta 5-6 milyon, Iran’da 8-12 milyon ve Turkiye’de ise 10-15 milyon yaşamakta. Bu rakamlar neden Türklerin, Kürt korkusuyla yatıp kalktığını belgeler mahiyette. Türkiye halkının en az % 20 Kürtlerden oluşmakta.
Yazının devamı danimarkaca:
Største folkeslag i verden uden egen stat: Derfor hader tyrkerne og kurderne hinandenKonflikten mellem dem rækker tilbage til Første verdenskrig.
Tyrkiet er for tiden i fuld gang med at presse kurderne ud af det nordlige Syrien. Ifølge den tyrkiske præsident Erdogan er det, fordi en kurdisk enklave nær den tyrkiske grænse udgør en trussel mod Tyrkiet.
Men det er langt fra første gang, at stemningen mellem Tyrkiet og det kurdiske folkeslag er anspændt.
Faktisk har konflikten historiske rødder helt tilbage til tiden efter Første verdenskrig, forklarer Pola Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere Tyrkiet-korrespondent hos Jyllands-Posten. Kurdernes mest kendte ordsprog er, at de ikke har andre venner end bjergene, siger han.
Første verdenskrig havde stor betydning
For 100 år siden var det meste af Mellemøsten samlet i Det Osmanniske Rige, men efter Første verdenskrig ville Frankrig og Storbrittanien opdele riget. Den samlede region var simpelthen for stærk en magtfaktor.
– Briterne og franskmændene trak grænser og skilte befolkningen ad, og derfor er Mellemøsten i dag det mest urolige sted i verden, forklarer Pola Bagger.
I den proces var et ‘Kurdistan’ til kurderne oppe at vende – men tyrkerne fik bremset den idé, og derfor blev kurderne spredt ud i Syrien, Irak og Tyrkiet.
– De er i deres egen kontekst et folkeslag for sig og det største folkeslag i verden, der ikke har deres egen, selvstændige stat.
Tyrkiet frygter kurdisk identitet og kultur
I dag regner man ifølge den amerikanske CIA Factbook med, at der bor cirka to millioner kurdere i Syrien og fem-seks millioner Irak. I Iran bor der mellem otte og 12 millioner – og så bor der 10 til 15 millioner i Tyrkiet.
Ser man på, at der totalt er cirka 80 millioner indbyggere i Tyrkiet, udgør kurdere altså omkring 15 procent del af den samlede befolkning.
– Det er altså næsten hver fjerde indbygger i landet, som ser på centralregeringen med skepsis. Det er derfor, Tyrkiet er så spændingsfyldt og uroligt et land, siger Pola Bagger.
(I videoen herunder forklares den nuværende situation ud fra et kort over Syrien. Artiklen fortsætter under.)
Ifølge mellemøsteksperten kan kurderne på den ene side ikke forstå, hvorfor Tyrkiet ikke vil give dem en selvstyrende region. På den anden side kan Tyrkiet ikke forstå, hvorfor kurderne ikke bare indordner sig. Og det sprogbrug fra de tyrkiske politikere smitter af på samfundet.
– Indtil for ganske få år siden var bogstaverne ‘x’, ‘y’ og ‘w’ forbudt i Tyrkiet, fordi de er en del af det kurdiske alfabet. På samme måde ville myndighederne ændre farverne på trafiklys, da rød, grøn og gul er det kurdiske flags farver, siger han.
– Det er små, kulturelle aspekter, men man er så bange for alt, hvad der lugter af kurdisk identitet, siger Pola Bagger. Hvis man begynder at give kurderne lov til at dyrke deres identitet, vil det splitte landet endnu mere, lyder analysen.
På terrorlisten
Mens USA og Vesten så kurderne som allierede i kampen mod Islamisk Stat, er Tyrkiet af en noget anden opfattelse.
PKK, et parti der opererer i Irak og Tyrkiet, er på terrorlisten hos begge parter og har udført angreb i Tyrkiet. Men gruppen YPG, der består af syriske kurdere, er Vestens allierede, mens de ifølge Tyrkiet også er terrorister.
– Relationen mellem PKK og de syriske kurdere er, at de er søsterbevægelser. De deler filosofi og er begge sekulære bevægelser med mistiilid til religion. De er tilhængere af kønsligestilling og har kvindelige krigere, fortæller Pola Bagger.
Da krigen i Syrien begyndte for otte år siden, var der ikke nogen lande, der var klar på at sende landtropper ind. Men det ville de syriske kurdere gerne – med vestlig støtte.
De fik våben af USA, og de to indgik en alliance – den, kurderne nu føler, USA har brudt ved at trække soldater ud.
Og den alliance var Tyrkiet ikke glad for.
– Det var et mareridtscenarie for tyrkerne, at der var samarbejde medllem USA og ‘de farlige kurdere’. For hvad kunne det ikke ende med? At kurderne ikke længere sås som terrorister? At kurderne kunne hjælpe med at bekæmpe islamisme? spørger Pola Bagger.
Og kombineret med at Erdogan indenrigspolitisk har brug for konflikten, er det altså den primære grund til, at Tyrkiet er gået så voldsomt ind i Syrien.
/dr.dk
Yazarımız
Son yazıları
