DANİMARKA

Utanacak bir şeyi yokmuş!

Erdoğan’ın AB’yi tehdit eden sözleri ortaya çıkınca, Avrupalı liderler sessiz kalırken, Erdoğan’ın ortaya çıkan belgeyi ‘utanacak bir şeyim yok’ diyerek doğruladı.

Devamı danimarkaca:

Erdogan afviser at have noget at skamme sig over

EU har ikke kommenteret lækkede papirer fra topmøde, hvoraf det fremgår, at Tyrkiets præsident truer EU til at få mere støtte. Nu bekræfter Erdogan papirernes påstand.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayip Erdoğan, bekræfter nu et lækket mødereferat, hvoraf det, som Berlingske kunne skrive torsdag, fremgår, at han truer EU med at sende flygtninge i massevis mod unionens grænser, hvis ikke Tyrkiet får bevilget flere penge end lovet.

Ifølge Erdoğan er lækagen et forsøg på at angribe Tyrkiets oprigtige forsvar af de syriske flygtninges rettigheder. Til gengæld benægter præsidenten ikke indholdet af det lækkede dokument.

»Mødereferatet er på ingen måde en skam for os, tværtimod bekræfter det vores rette indstilling,« sagde Erdogan under et offentligt møde i Ankara.

»Det er let nok for EU at sige »åbn jeres døre for syrerne«, hvor mange flygtninge har de øvrige lande i FN taget imod? Beklager, men vi er ikke dumme,« sagde Erdoğan, under et møde afholdt af Forbundet for Unge Tyrkiske Forretningsmænd.

Han gentog sin trussel om at sende flygtninge til EU, hvis ikke de europæiske myndigheder efterlever hans krav om yderligere milliardstøtte.

»Der er intet hemmeligt i det, jeg citeres for i referatet. Det vil jeg til enhver tid gentage (…) Vores tålmodighed er ved at slippe op. Vi har ikke busser og fly for sjov. Vi gør det, der er nødvendigt fremover (…) De, som giver os gode råd i forhold til flygtninge, bør gøre det samme over for de øvrige FN-medlemmer, så de også kan tage imod flygtninge,« sagde den tyrkiske præsident.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, tog Erdoğans afpresning op ved fredagens møde i Folketingets europaudvalg. Villumsen spurgte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvad regeringen tænker om det videre forløb i samarbejdet med Tyrkiet i forbindelse med kravet om penge for at tage imod flygtninge og det faktum, at EU har indrømmet bevidst at have forsinket en udviklingsrapport om Tyrkiet.

»Nuancer kan gå tabt, når der er tale om læk. Men det er selvfølgelig ingen passende måde at samarbejde på, når der går trusler ind,« svarede Lars Løkke Ramussen. »Tyrkiet skal efterleve sine konventionelle forpligtelser i den aftale, vi har lavet.«

Nikolaj Villumsen er dog ikke tilfreds med Lars Løkke Rasmussens svar. Til Berlingske siger han, at »Løkke bliver nødt til at stoppe berøringsangsten over for Erdogan og begynde at arbejde for, at der bliver lagt et massivt pres på den autoritære præsident, som groft undertrykker sin egen befolkning og kynisk bruger mennesker på flugt for at skaffe milliarder i EU-støtte«.

/ Af Sultan Coban, udland@berlingske.dk

Daha Fazla Göster

Bir yanıt yazın

Bu site, istenmeyenleri azaltmak için Akismet kullanıyor. Yorum verilerinizin nasıl işlendiği hakkında daha fazla bilgi edinin.