DANİMARKANUÇE

HDP’den Danimarka parlementosuna mektup!

HDP, dünya parlamentolarına gönderdiği mektupta, “parlamentolarınızda gerekli mekanizmalarınızı işletmeye ve Türkiye’deki halklarımızın demokrasi, barış ve özgürlük mücadelesine destek vermeye çağırıyoruz” denildi.

HDP Grup başkanvekilleri Çağlar Demirel ve İdris Baluken, dünya ülkeleri parti parlamento gruplarına mektup gönderdi.

Mektup da şu ifadeler yer aldı:

Kürt halkı ve demokratik güçler 7 Haziran’dan bugüne yüzlerce siyasi tutuklama, linç girişimi ve devlet şiddetinin hedefi olmuş; AKP-DAİŞ ortaklığı ile düzenlenen ve toplam 342 sivil kişinin öldürüldüğü Diyarbakır, Suruç ve Ankara katliamlarıyla da şiddet ve sindirme ortamı tüm ülke sathına yayılmıştır.

Mektubun danimarkacası:

Kære fremtrædende repræsentanter for de parlamentariske grupper.
På vegne af Folkets Demokratiske Parti (HDP), som er det tredjestørste politiske parti i det tyrkiske parlament, ønsker vi at henlede jeres opmærksomhed på vores appelbrev om det fortsatte voldsklima som en følge af de igangværende militære operationer i Tyrkiets kurdiske byer samt den borgerkrigstilstand, der har indflydelse på hundredtusinder af civile kurdere.
Den 21. marts 2013, efter PKK’s leder Abdullah Öcalans erklæring om, at ”Våbnene bør være tavse, ideer og politik bør tale”, blev en fredsprocess og en dialog påbegyndt. Derefter gennemførte en komite, der repræsenterede den tyrkiske stat, og en komite, som repræsenterede den kurdiske side, en række møder med hr. Öcalan. Som et betydningsfuldt første skridt til at finde en demokratisk løsning på det kurdiske spørgsmål blev begge parter enige om en liste med principper erklæret den 28. februar 2015, kendt som “Dolmabahçe-aftalerne.” Ifølge en aftale indgået efter denne erklæring skulle hr. Öcalans budskab, som udtrykker hans ønske om en permanent fred, læses offentligt under Newroz (traditionelt kurdisk ( kurdisk tilføjet af oversætteren) nytår) festlighederne i Amed (Diyarbekir) den 21. marts 2015.
Endvidere skulle et overvågningsudvalg, som blev nedsat i Imrali fængslet (hvor Abdullah Öcalan har siddet fængslet i mange år – oversætteren), slutte sig til møderne som en tredje part. Under det første møde, der skulle afholdes i overværelse af overvågningsudvalget, skulle parterne acceptere den officielle påbegyndelse af dialogen, og i linje med de aftalte minimale principper skulle hr. Öcalan bede PKK om at samle en kongres med henblik på at træffe en beslutning om at indgå i en demokratisk politisk kamp i stedet for en væbnet kamp mod den tyrkiske Republik. Faktisk havde det administrative råd for KCK, paraplyorganisationen for de kurdiske partier, heriblandt PKK, også erklæret offentligt, at såfremt de modtog en opfordring fra hr. Öcalan, var de rede til at samles.
Ulykkeligvis blev denne historiske chance forspildt som følge af præsident Erdoğans planer om et præsidentielt system, der ville danne grundlaget for et enmands diktatur, og som følge af Erdogans reaktion for at forhindre den politiske fremgang for kurderne uden for Tyrkiet, især i Rojava (syrisk Kurdistan), efter den seneste tids udvikling i Mellemøsten.
Men på grund af det faktum, at overvågningsudvalget ikke fik lov til at deltage i de forhandlinger, som var planlagt til at begynde i den sidste uge af marts, og på grund af Erdogans udtalelse om, at “der er intet bord, ingen aftale, ingen parter, intet overvågningsudvalg, og intet kurdisk problem”, blev processen bragt til en uforsvarlig afslutning. Angrebene rettet mod vores parti, HDP, og dets tilhængere i optakten til valget den 7. juni 2015, tog til i perioden efter valget på grund af vores partis valgsucces og den deraf følgende stærke parlamentariske tilstedeværelse. Derfor var AKP ikke i stand til at sikre nok pladser i parlamentet til at danne en et-parti regering. Efter valget den 7. juni er kurdere og demokratisk indstillede personer arresteret i hundredevis, været genstand for lynchings kampagner og statslig vold. Niveauet for voldelighed og undertrykkende politikker nåede nye højder henover landet som en konsekvens af koordinerede angreb fra AKP-ISIS allianceni , som dræbte 138 personer i alt i i Diyarbekir, Pirsûs (Suruç), og Ankara.
På grund af krigen, som begyndte efter en periode, hvor det lod til, at freden var så nær i Tyrkiet, har 342 civile, næsten 400 PKK-guerillaer, soldater og politifolk i alt mistet livet i skrivende stund. Som en konsekvens af erklæringen om “midlertidige særlige militære zoner” i 145 bydele i 16 forskellige byer, beliggende henover områderne med kurdisk majoritet er hele den kurdiske region i landet blevet forvandlet til en krigszone.
Den omstændighed, at staten har erklæret udgangsforbud 54 gange i 18 kurdiske byer og distrikter, nogle gange i perioder helt op til to uger, gør desuden at det minder om en militær belejring. Udgangsforbudene, der ikke har nogen forfatningsretslig legitimitet eller noget andet legalt juridisk grundlag, krænker grundlæggende frihedsrettigheder, som er defineret i forfatningen, herunder den frie bevægelighed, retten til uddannelse, retten til sundhed og retten til livet.
Udgangsforbudene påvirker direkte 1,5 millioner mennesker, og indtil videre er 250.000 mennesker blevet tvunget til at migrere. Under disse omstændigheder – hvor det økonomiske, sociale og kulturelle liv er standset, el- og vandforsyningen er afbrudt, apoteker og bagerier er lukkede – tager volden livet af børn, kvinder og ældre én efter én, mens hele verden ser på. Steder, der accepteres som menneskehedens fælles arv af tro og kultur, er ved at blive ødelagt. Foruden Diyarbakirs bymureii, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, bliver den historiske Kurşunlu moskee, Alevi CEMEVI bønnehuset og kirker ødelagt.
Parlamentarikere og politikere, der har prøvet at besøge områder under udgangsforbud har været udsat for dødbringende obstruktion fra sikkerhedsstyrkernes side.
Det billede, som begynder at fremstå af Tyrkiet, indebærer sociale og politiske risici for radikalisme og vold, der vil have negativ indvirkning på Mellemøsten og Europa. Desværre er vi i dag tættere end nogensinde på et skrækscenarium. Det er uundgåeligt, at denne situation vil have alvorlige konsekvenser for et dybt ustabilt Mellemøsten, som allerede er i en voldscirkel, og også for Europa og hinsides. Der er et akut behov for omgående at stoppe militære og politiske operationer og vende direkte tilbage til forhandlingsbordet med hr. Öcalan, overvåget af en tredjepart, for at løse det kurdiske spørgsmål fredelig vis. For at opnå langsigtet stabilitet i Tyrkiet og den omkringlig-gende region må vi understrege, at det er afgørende, at de internationale politiske aktører og det internationale samfund udvikler en demokratisk og fredelig tilgang overfor udviklingen i Tyrkiet. Vi opfordrer alle nationale og internationale demokratiske platforme til åbent at kritisere og indlede de nødvendige procedurer overfor den igangværende politiske og humanitære krise i Tyrkiet, og at støtte kampen for fred og frihed for folkene i Tyrkiet.
Med venlig hilsen
İdris BALUKEN & Çağlar DEMİREL
Stedfortrædende med-ledere af HDP’s parlamentariske gruppe.

 

Daha Fazla Göster

Bir cevap yazın

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.