Mem og Zin

Orhan Dogru

Kuşca'da doğdu.

Öğretmen ve Devlet Yetkili Yeminli Mütercim ve Tercüman.
CBS'ten Mütercim ve Tercümanlık alanında Yüksek Lisans Diplomasına sahip.
Mem û Zîn ve diğer Kürt destanları ve masalları kitabının yazarı.

Yazarın tüm yazılarını göster

Min bog “Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr”, der udkommer til oktober/november på Det Poetiske Bureaus Forlag, er på ca. 400 sider i trykt udgave og emnemæssigt opdelt i to dele.

Første del af bogen “Mem og Zin og andre kurdiske sagn og eventyr” består af genfortællinger af tre kurdiske sagn, nærmere betegnet Ehmede Xanis poetiske klassiker “Mem og Zin”, det anatolske folkesagn “Meme Alan” og historien om ”Siyabend og Xece” samt en genfortælling af fire eventyr fra min barndom, som aldrig tidligere har været nedfældet skriftligt som litterært værk hverken på kurdisk eller noget andet sprog.

Anden del af bogen med undertitlen ”Den mundtlige fortælletradition set i kulturhistorisk lys” giver en uddybning af fortællingernes baggrund. Fra en analyse af “Mem og Zin” til et kort rids over kurdernes historie og situation set med Ehmede Xanis øjne. Fra problematikker ved gengivelse af mundtligt kurdisk på skrift til “dengbej” som institution samt mundtlig overleveringstradition og inspirationskilder – herunder de kurdiske folkeminders og dengbej-fortællingers indflydelse på og påvirkning af den verdenskendte forfatter Yasar Kemal, Memed Uzuns brug og inddragelse af dengbej-fortællinger i sit forfatterskab samt forfatterens eget personlige møde med mundtlige fortællinger under sin opvækst på egnen omkring Kusca.

Det er mit håb, at genfortællingerne af sagnene og eventyrene i denne bog kan vække interesse for indholdet, herunder skærpe sanserne for det, der ligger mellem linjerne i genfortællingerne, og at det her er lykkedes mig at plante et træ, der kan skabe vækst og grøde omkring formidlingen af den kulturarv, jeg har mine rødder i – til gavn og glæde for både nye og gamle danskere.

Jeg skal ved denne lejlighed takke Det Poetiske Bureaus Forlag for den interesse og tillid, som det har vist mig ved at vælge at udgive min første bog, og opfordre jer til at like Det Poetiske Bureaus Forlags facebookside på https://www.facebook.com/DPBsForlag/ for at høre direkte nyt om bogen.
Bogen er illustreret af den erfarne og professionelle danske illustrator Pia Falck Pape, som har illustreret mere end 100 bøger. Bogens forord er skrevet af forfatteren og digteren Tommy Flugt.

Bogen kan forudbestilles via dette link (http://detpoetiskebureau.dk/…/orhan-dogru-mem-og-zin-andre…/) eller reserveres ved henvendelse til info@detpoetiskebureau.dk
Betalingen først blive hævet på køberens kort når bogen er færdig og sendt afsted.

Der tilbydes fordelagtige rabatordninger til daginstitutioner, folkeskoler, gymnasier, sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner.

God læselyst ?

Bogens forfatter Orhan Dogru
Danmark, 24.8.2016

Cevapla

YADA

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

x

Check Also

İKİ YENİ KİTABIM

Uzun zamandır mitoloji alanında yaptığım araştırma ve incelemelerim, ruhsal ve bedensel olarak iç dünyamı ve ...